|
Skrevet af Administrator
|
|
Mandag, 21. Juli 2008 08:59 |
Du må selv udføre en del arbejde på elinstallationerne i din bolig. Når strømmen er afbrudt må du: - Udskifte eller montere stikpropper og ledningsafbrydere og transportable stikkontakter (forlængerled, tristikdåser m.m.).
- Reparere elapparater, f.eks. udskifte ledningen, der fører strøm til apparatet (en tilledning) og udskifte en fatning.
- Udskifte indendørs (normaltætte) afbrydere og stikkontakter uden jord - og dermed med to huller - op til 250 V i boligen. Normaltæt materiel, er alt materiel, der har en IP20 mærkning eller ikke har IP-mærkning.
- Udskifte indendørs (normaltætte) stikkontakter med jord - og dermed med tre huller - op til 250 V i boligen. Det forudsætter dog, at boligens elinstallation er beskyttet med en HFI- eller HPFI-afbryder>.
- Udskifte almindelige afbrydere til lysdæmpere eller til afbrydere med tidsfunktion o.lign. i boligen.
- Sætte lamper op og tage lamper ned i boligen. Det gælder også lavvolt belysning (halogenlampesæt), som leveres med transformer, lamper, ledninger og monteringsvejledning.
- Ændre og reparere svagstrømsstyrings- og reguleringssystemer, som anvendes til at styre stærkstrømsfunktioner, fx omprogrammering af intelligente styringer.
Det elarbejde, man selv må udføre i den faste installation, ændrer ikke grundlæggende ved installationen. Derfor skal installationen i din bolig stadig opfylde de installationsregler, der var gældende på det tidspunkt, hvor din elinstallation blev etableret.
|
|
Senest opdateret: Mandag, 21. Juli 2008 12:32 |